Ankomst til boligen.

Natasha Wolf

Natasha Wolf arkitekt MAA

Hornslet

Hele Danmark
Kort ventetid
Tilbyder videomøde
Bæredygtigt fokus
Nybyggeri, til-& ombygning

Jeg værdsætter og kan være med hele vejen – fra de første idéer til det færdige byggeri – så kvaliteten og sammenhængen i projektet bevares gennem alle faser.

Mit mål er at hjælpe dig med at se og udnytte de muligheder, der findes – uanset om du drømmer om at bygge om, bygge til eller bygge helt nyt. Jeg sørger for, at både projekt og proces bliver skræddersyet til dine ønsker og behov.

Priser

Opstartsmøde
2.500 kr.

Et opstartsmøde er første skridt på vejen. Jeg kommer hjem til jer, ser på de nuværende rammer, grunden og lytter til jeres drømme og behov. Inden mødet tjekker jeg lokalplaner og servitutter, så vi kan tale konkret om mulighederne. I får svar på de vigtigste spørgsmål – og vi får forventningsafstemt, så vi kan skræddersy et forløb, der passer præcis til jer og jeres boligdrømme.

Fra idé til konkret vision
15.000 kr.

Vi starter med et møde på grunden for at afdække dine drømme og behov. Herefter analyserer vi grundens kvaliteter – sol, udsigt, adgang og potentialer. Vi laver volumenstudier og undersøger, hvordan hus og uderum bedst placeres, så inde og ude spiller sammen. Afslutningsvis udarbejder vi en konceptuel planløsning og samler visuelle referencer, der illustrerer materialevalg, stemninger og arkitektonisk retning. Det hele samles i en mappe -til dig, der vil videre selv eller have os med.

Skitseprojekt
40.000 kr.

Når hovedidéen er på plads, udvikler vi projektet videre og gør planerne mere konkrete. Vi arbejder med proportioner, funktionelle løsninger og materialevalg, så visionen tager form og bliver visuel og håndgribelig. Skitseprojektet indeholder 3D-visualiseringer, planløsninger og et oplæg til materialepalette – et solidt grundlag for det videre forløb. Prisen fastsættes ud fra det konkrete projekt inden opstart, så du får en løsning tilpasset dine behov og omfanget af opgaven.

Myndighedsprojekt
25.000 kr.

For at få en byggetilladelse, skal projektet tilpasses og suppleres med de oplysninger, som myndighederne kræver. Jeg sørger for at samle og udarbejde det nødvendige materiale, så vi kan sende det af sted til kommunen og få en myndighedsgodkendelse.

Indhentning af overslag og valg af entreprenør
18.000 kr.

Når projektet er godkendt, sender vi det gerne i udbud hos tre dygtige og pålidelige entreprenører. Det giver os mulighed for at få realistiske priser og sammenligne tilbud. Sammen vælger vi den rette entreprenør at gå videre med.

Hovedprojekt
120.000 kr.

Herefter arbejder vi projektet helt igennem i detaljer. Vi udarbejder et komplet tegningsmateriale, som både ingeniøren og entreprenøren kan bruge. Her beskriver vi materialer, konstruktioner og detaljer, så alle ved præcis, hvad der skal bygges – og hvordan. Det giver et solidt grundlag for både pris, tid og kvalitet. Herefter kan den valgte entreprenør afgive det endelige tilbud og der kan skrives kontrakt. Prisen fastsættes ud fra det konkrete projekt inden opstart.

Tilsyn
1.200 kr.

Når byggeriet går i gang, tilbyder jeg at føre tilsyn med udførelsen. Det betyder, at jeg løbende sikrer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med tegninger, aftaler og den kvalitet, vi har planlagt. Behovet for tilsyn varierer fra projekt til projekt, og derfor afregnes det altid efter medgået tid.