Hvad stiller man op, når villaen er tegnet af selveste Poul Henningsen og Hans Hansen og rummer store kvaliteter, men samtidig er misligholdt og præget af råd, energitab og uhensigtsmæssige materialer? Man går til opgaven med lige dele ydmyghed, sund fornuft og sans for en moderne families behov.
Sådan lød filosofien, da arkitekt Simon Carøe Senius fra Streg arkitekter i samarbejde med ejerne gik i gang med at bringe funkisvillaen fra 1933 sikkert og smukt ind i fremtiden.
Lyt med i podcasten Drømmevillaen, hvor Simon fortæller om bæredygtig fornyelse med respekt for de kvaliteter og ressourcer, der allerede er til stede.
Den renoverede villa er indstillet til arkitekturprisen Bevar Boligen, som Danske BoligArkitekter står bag i samarbejde med indsatsen Bevar Mere.