Arkitekt Karina Søgaard bor sammen med sin familie i et hus, som tidligere var en del af et strandpensionat fra 1898. I dag rummer det transformerede strandpensionat i Hellebæk foruden moderne bolig tegnestue og keramikværksted og mulighed for senere opdeling i to til tre boligenheder.
Lyt med i podcasten Drømmevillaen, når Karina Søgaard fortæller om husets forvandling, om overvejelser om bæredygtighed og om at vælge materialer og energiløsninger, der er med til at skabe et moderne og komfortabelt hjem i en ældre bygning.