Projekt

Fra værksted til orangeri – en mørk baghave bliver grøn oase

Murermestervilla
  • Fokus på optimal udnyttelse af grundens terræn
  • Sammenhæng med uderum
  • Æstetisk sammenhæng

Ombygning af et 'Bedre Byggeskik'-hus fra 1929 med fokus på transformation af udearealer og udhuse
Projektet omfatter en omdannelse af især udearealerne til et ’Bedre Byggeskik’ hus opført i 1929. Transformationen tog afsæt i ønsket om at skabe større samhørighed mellem bolig og have – med respekt for stedets historie og med fokus på bæredygtighed og genanvendelse.
Ved overtagelsen stod bygherre over for en grund præget af tidligere erhvervsmæssig aktivitet. Huset havde været beboet af en smed/mekaniker, hvilket havde sat sine spor – især i baghaven, hvor et mindre autoværksted med værkstedsgrav og en gennemgående asfalt- og betonbelægning på op mod 30 cm dækkede store dele af arealet. Haven fremstod mørk, ufremkommelig og uden reel funktion, hvilket motiverede ønsket om en grøn, lys og brugbar have med tydeligere visuel og funktionel kontakt til boligen.
Området bød imidlertid på yderligere udfordringer. Jordforurening fra tidligere industri i nærområdet betød, at dyrkning af spiselige afgrøder skulle ske med stor forsigtighed. Derudover udgjorde den høje befæstelsesgrad og et højtliggende grundvandsspejl en betydelig risiko for oversvømmelse ved kraftig regn eller skybrud.
Transformationen tog afsæt i resterne af to tidligere sammenbyggede udhuse – en lagerbygning, der senere var blevet anvendt som værksted, og en mindre garage, som allerede delvist var nedrevet og omdannet til en hævet træterrasse med adgang fra boligens stueplan. Denne terrasse var dog præget af begrænset brugbarhed på grund af sin skyggefulde placering. Ved en nærmere vurdering af de eksisterende fundamenter blev det besluttet at lade disse indgå som grundlag for opførelsen af et nyt, samlet orangeri. Omkring orangeriet er det tykke asfalterede betonlag fjernet til fordel for permeabel belægning og grasbelagte områder.
Udhusenes oprindelige ydermure var opført i samme murstenstype som boligen og blev derfor renset og genanvendt i orangeriets brystningsmur og til reparationer i den eksisterende bygningsmasse. Værkstedsgraven blev bevaret og transformeret til en nedsænket vinkælder med mekanisk åbning og plads til ca 450 flasker – en diskret reference til grundens historie, der samtidig tilfører rummet en unik funktion.
Orangeriets glaskonstruktion er specialfremstillet af en virksomhed med ekspertise i opførelse af udestuer og drivhuse. Konstruktionen er udført i sortbrun stål, der farvemæssigt matcher boligens tegltag, og er monteret med 70 % lavenergi dobbelt termoglas og solreflekterende tagpaneler. Øverst på facaderne er monteret sprossede, topstyrede udluftningsvinduer med aflåselige greb og ventilationshak.
Orangeriet er placeret nordøstligt på grunden og ligger hovedsageligt i skygge fra hovedbygningen. Det modtager dog morgenlys og opnår derved naturlig opvarmning i de tidlige timer, samt via glastagetet når solen står højt. Herefter kan opvarmningen i orangeriet suppleres af en ny varmepumpe og en ny gaspejs i de køligere måneder.
Ombygningen har ikke medført en udvidelse af småbyggeriernes samlede areal, men de eksisterende udhuse har fået ny konstruktion og funktion. Den tidligere mørke og utilgængelige baghave er forvandlet til et lyst, anvendeligt uderum med arkitektonisk og materialemæssig samhørighed med hovedhuset. Resultatet er et helhedsorienteret uderum, med mulighed for dyrkning af grøntsager i højbede, og som skaber et indbydende og grønt samlingspunkt til hverdag og fest.

Bæredygtige tiltag

Biodiversitet
Dagslys/passiv solvarme
Genbrug af materialer
Lavenergiruder/vinduer
Varmepumpe

Rådgivning omfattede

  • Havedesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Ulla Andersen