Ulla Andersen

U.studio ApS

Holte

Region Hovedstaden
Region Sjælland
Lysdesign
Køkkendesign
Havedesign
Nybyggeri, til-& ombygning

Jeg hjælper boligejere med at skabe unikt nybyggeri eller om- og tilbygninger, der respekterer husets oprindelige arkitektur og løfter det til nutidens behov.
Mange ældre huse rummer kvaliteter, der er værd at bevare, også når de moderniseres. For mig handler arkitektur om at finde den løsning, der passer bedst til hus, sted og mennesker – med respekt for proportioner, materialer og håndværk.
Resultatet skal føles naturligt, som om det altid har været sådan.

Priser

Kontakt og idé
3.500 kr.

Formålet med denne rådgivningsydelse er at give boligejeren en vurdering af muligheden for at gennemføre et ønsket projekt. Derfor mødes boligejeren med arkitekten, og drøfter overordnet ønsker og behov, samt forventninger til økonomi og tidsplan.

Hvis det er muligt, har boligejeren til mødet fremskaffet dokumentation i form af tegninger, lokalplan, servitutter, tilstandsrapport, energimærke og lignende.

Arkitekten kan på baggrund af drøftelsen og dokumentationen ofte tilkendegive, hvordan opgaven kan løses, og hvordan dette passer til kundens forventning til økonomi m.m. Desuden får boligejeren via mødet mulighed for at vurdere, om der er god dialog og forståelse med arkitekten.

Mødet varer typisk 1-2 timer. På baggrund af mødet kan arkitekten og boligejeren i fællesskab vurdere, om der er basis for at gå videre til næste fase, hvor arkitekten påbegynder skitsearbejdet.

Skitseforslag
22.000 kr.

Skitsefasen danner grundlag for de vigtigste beslutninger i projektet og omfatter typisk planløsninger, overordnede facadeprincipper og disponering af boligen. Honoraret afhænger af projektets omfang. Skitseforslag fra 22.000 kr. inkl. moms. Efter Idémødet gives altid et konkret tilbud. De efterfølgende rådgivningsfaser – myndighedsprojekt, projektering, udbud og kontrakt samt fagtilsyn og færdigmelding – prissættes individuelt på baggrund af det godkendte skitseforslag og projektets omfang.