Nybyggeri
Projekt
Med skøn udsigt til Hareskoven, ligger HERITAGE HOUSE i et roligt villakvarter. Fra vejen fremstår villaen afskærmet bag det oprindelige stendige og beplantning, tilbagetrukket og hævet, men indbyder med spændende kig til boligens atriumgård. Ved ankomst til villaen ledes man af fra indkørslen via betonfelter/trappe til husets entré.
Husets køkkenalrum spænder på tværs af boligen, og forbinder forhaven med den private baghave & terrasse. Stuen ligger afskærmet og nedsænket, men i tæt forbindelse hertil, ligeledes med direkte kig til baghaven, hvor træterrasser og den store have skaber rammen for det gode udeliv.
I tæt forbindelse til entréen ligger børneværelser, gæstebad samt bryggers, hvorfra man kan tilgå boligens garage. I modsatte ende af boligen ligger masterafdelingen med kontakt til haven, samt et kontor/multirum hvorfra udsigten mod skoven er indrammet.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Rasmus Bak