Projekt

Indvendig renovering af funkisvilla fra 1933

Restaurering
Funkisvilla
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Sundt indeklima
  • Æstetisk sammenhæng

Ejendommen er en smuk funkisvilla opført i 1933. I 2007 blev der af de tidligere ejere udført en stor udvendig renovering.
Ejendommens nuværende ejere ønskede en gennemgribende indvendig renovering samt en udbedring af diverse byggetekniske svagheder og opståede skader.
Man ønskede at fastholde og forstærke ejendomme rumlige kvaliteter og respektere husets arkitektur og sjæl. Man ønskede dog ikke at tilbageføre den lidt tunge indvendige farvesætning fra 1933. Man ønskede også at tilføre nyt køkken og nye badeværelser ud fra nutidens standarter og familiens behov.
Ved de tidstypiske hjørnevinduer var der problemer med de lige så tidstypiske kuldebroer og rustangrebet armeringsjern. Kuldebroerne gav en masse skimmelsvamp og det rustne armeringsjern gav skader på den indvendige puds. Vindueslysninger blev renoveret med 20 mm kalciumkarbonat plader med tyndpuds. Puds blev fjernet ind til armeringsjern der blev rustbeskyttet og væggene blev pudset op på ny.
Der blev indbygget et ventilationsanlæg i ejendommen hvilket virkelig gav en positiv ændring af indeklimaet. Ved 1-års gennemgang udtrykte beboerne stor tilfredshed. Der stod ikke længere vand i vindueskarmene og der kunne ikke konstateres antydninger af skimmelsvamp.
Kælderen var før renoveringen fugtig og der piblede vand op gennem gulvets betonplade. Ved renoveringen blev kælderen gravet ud, så der blev plads til 300 mm isolering under den nye betonplade. Der blev udført gulvvarme i hele kælderen og afsluttet med nye gulvklinker. Der blev forinden udført dræn med tilhørende pumpebrønd. Ydervægge og skillevægge blev understøbt 70 cm dybere ned.
Alle indvendige overflader og alle installationer er skiftet og ejendommen fremstår helt skarp.

Bæredygtige tiltag

Efterisolering
Varmegenvinding
Isolering af tekniske installationer og rør
Omfangsdræn

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Interiørdesign

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Jørgen Dahlgaard