Projekt

Inspirerende tilbygning

Typehus fra 60-70'erne
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Sammenhæng med uderum

Opgaven var at komme med et oplæg på en tilbygning til et klassisk gulstens typehus med afvalmede gavle. Der måtte gerne tænkes kreativt.

Tegnestuen udarbejdede dette skitseoplæg, som bygherre forelskede sig i.
Tilbygningen blev adskilt fra det eksisterende, både i udformning, byggestil og placering. Tilbygningen, samt ny træterrasse blev vinklet i forhold til det eksisterende, hvilket gav nogle spændende terrassekroge. På trods af disse afvigelser fra det eksisterende, lykkedes det at bevare helheden, og med tilbygningen at tilføre noget uforventet og spændende til boligen.

Tegnestuen udarbejdede efterfølgende myndighedstegninger, så der kunne indhentes byggetilladelse. Efterfølgende hovedprojekt, så tegninger kunne udbydes til håndværkerne.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Michael Løvbjerg Frandsen