Projekt

Længehus i cedertræ med direkte adgang til sø

Huse fra 00'erne og frem
  • Fokus på at udnytte grundens udsigt
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum

På en smal grund med direkte adgang til Sunds sø ligger dette 150 m2 enfamiliehus udformet som et længehus, der med sin enkle form, udnytter den smalle grund og den fantastiske udsigt optimalt. Huset er et træhus med facadebeklædning i Canadisk Cedertræ, sort ståltag og sorte vinduespartier. En lys træterrasse bevæger sig hele vejen rundt om huset. Facadens anatomi og vindues udformning antyder husets planløsning, der er opdelt på langs med en opholdszone, indeholdende køkkenalrum og stue, og en værelseszone indeholdende værelser, badeværelser, entré og bryggers. Indvendigt er farverne holdt enkle med gennemgående materialer af eg og travertin op mod det hvide.

Rådgivning omfattede

  • Køberrådgivning
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Tina Zaber