Projekt

Ny arkitekttegnet villa på hjørnegrund

På en hjørnegrund i Virum har 2r arkitekter tegnet et nyt hus for en privat bygherre. Vores udgangspunkt for projektet var at tegne et hus, som i højere grad end det eksisterende, var tilpasset grundens bevoksning, og som sikrede gennemkig på kryds og tværs af haven. Bygherre ønskede et muret og pudset hus, hvilke gav afsættet for designet. Huset er tegnet som en moderne fortolkning af 70'er parcelhuset, hvor vi lod os inspirere af hvordan murværk og træværk blev kombineret i arkitekturen fra denne tid.
Huset er tegnet meget i plan, hvilket kommer til udtryk i husets endelige udseende. Fællesrum er placeret i midten og de øvrige værelser forgrener sig derfra. Indvendigt er der arbejdet med loftshøjderne for at give varierende rumlige oplevelser i huset. Dette giver husets høje midte og de to forskudte længer. - Et hus man skal opleve ved at bevæge sig i og omkring.

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Rasmus Skaarup

Rasmus Skaarup