Ombygning
Projekt
Den traditionelle 1,5 plans villa fra 1950'erne, var oprindelig opført i gule mursten og mahognivinduer med blot stueplan og kælder. Med en tilbygget 1. sal og totalindretning af samme har huset fået et stort funktionelt løft, og de nye stramme linjer har flettet sig sammen med husets originale arkitektur og proportionering. Ligeledes er der opnået en større samhørighed med haven og omgivelserne med store vinduespartier og kig til himlen med loft til kip på 1. sal. Villaens smukke detaljer er i den store ombygning og tilbygning bevaret og ført ind i en moderne tid, hvor det oprindelige og moderne står skarpt og smukt side om side. Materialerne er af højeste kvalitet, dagslyset gennemtænkt, og husets rumlighed har givet plads til en moderne familielivsstil. Husets ydre har fået et løft med hvidskurede facader, nye vinduer i mahogni og et gedigent skifertag. Den oprindelige garage er sat i stand, så den matcher husets øvrige materialesprog.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Uffe Topsøe-Jensen