Projekt

Ombygning med nye kviste skabte plads til familielivet

Murermestervilla
  • Familievenlige løsninger
  • Flere rum
  • Optimal udnyttelse af m2

Med en familieforøgelse blev murstensvillaen fra 1930’erne for trang. Samtidig med behovet for flere værelser trængte taget til en renovering. Løsningen blev derfor en ombygning af førstesalen, som nu er indrettet med nye værelser og et moderne badeværelse.

Det smukke, oprindelige trappeforløb er blevet renoveret og fremhævet, så husets sjæl tydeligt træder frem. Trappen skaber en elegant forbindelse mellem etagerne, og på førstesalen mødes man af masser af lys og højt til loftet med fritlagte spær.

Taget er blevet renoveret og efterisoleret, og der er etableret kviste på begge sider af huset for at bringe lys ind og skabe rummelighed til indretningen med værelser. Før ombygningen bestod førstesalen ét stort opholdsrum med en mindre kvist. Rummet virkede indelukket og var ikke funktionelt. Med de nye kviste er der ikke blot skabt plads, men også lys og udsyn – en effekt, der er forstærket ved brug af glas i flunkene.

Efter ombygningen nyder familien en funktionel bolig, hvor opholdsrummene er samlet i stueetagen og værelserne har fået plads på førstesalen.

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Sebastian Gram Friedrichsen