Restaurering
Projekt
Dette smukke byhus i tre etager har gennemgået en gennemgribende restaurering, hvor moderne funktionalitet forenes med husets historiske charme. Bygherre har lagt vægt på at bevare mest muligt af det originale.
Det nye køkken fra StillArk er åbnet op mod spisestuen, hvilket skaber en sammenhængende planløsning og en indbydende spiseplads til hyggeligt samvær.
Flere detaljer er bevaret og fremhævet, herunder den originale trappe, blotlagte mursten, loftsbjælker og hanebånd, som giver huset sjæl. Smukke ølandsfliser pryder entréen, mens lyse træplankegulve og badeværelser med terrazzogulve tilføjer varme og elegance.
De nye kviste er tro mod det oprindelige design, taget er skiftet, og facaden er blevet sandblæst og kalket. Vinduerne er malet, og en ny hoveddør fuldender det klassiske udtryk. Hele terrændækket er også udskiftet for at sikre bedre isolering og installation af gulvvarme
Renoveringen viser, hvordan nyt og gammelt kan smelte sammen til et moderne, funktionelt og indbydende hjem.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Stig Christensen