Et byhus er som navnet indikerer et hus placeret i de lidt større byer. De fleste byhuse blev bygget i perioden 1800-1920 til familier fra det bedre borgerskab.
Byhusene kan være opført som meget store palælignende villaer eller som rækkehuse, hvor bygningerne er placeret meget tæt men fortsat har hver deres unikke udseende.
I dag er mange af de større byhuse brudt ned til mindre boligenheder – enten som dobbelthus eller til villalejligheder – men der findes fortsat mindre byhuse, som er bevaret som en bolig.
Indtil man begyndte at opføre byhusene, var landhuset stort set den eneste boligtype i Danmark. Af samme årsag ønskede borgerskabet en ny boligtype som arkitektonisk adskilte sig fra landhusets bindingsværk og stråtag.
I stedet søgte man inspiration i de sydeuropæiske byer og derfor er byhuset også ofte mere prangende og pyntede. Byhuset kan have helt op til 4 etager.
Nyt byhus vs. Gammelt byhus
De fleste byhuse er blevet renoveret gennem tiden, men der kan fortsat være steder hvor boligerne ikke er gjort tidssvarende på energiområdet eller hvor man stadig finder den gamle ruminddeling, der som regel ikke matcher moderne behov.
Gamle byhuse som ikke er holdt ved lige kan nogle gange være i så dårlig stand at man er nødt til at rive det ned og bygge op igen – her er vil der ofte være tale om et såkaldt infill-byggeri, og man bør i forbindelse med opførelse af det nye hus overveje om man vil bibeholde en traditionel stil eller lege med kontrasterne mellem nyt og gammelt.
