Nybyggeri
Projekt
Projektet omfatter opførelsen af en sammenhængende, moderne tilbygning, der integrerer et multirum til træning, en ny præsentabel entré samt en transformation af den eksisterende carport til en lukket, integreret garage. Projektets hovedgreb har været at samle disse tre funktioner under én stram, arkitektonisk ramme og volumen. Målet har været at skabe en funktionel opgradering af boligen, der samtidig tilfører ejendommen en markant æstetisk merværdi.
Som modspil og komplementær kontrast til det eksisterende hovedhuses traditionelle facade i grå teglsten, fremstår den nye tilbygning som en homogen, skulpturel trævolumen. Valget af cedertræsbeklædning danner en varm, organisk og stoflig modvægt til de kolde, stringente teglflader, hvilket skaber en klar arkitektonisk identitet og en harmonisk dialog mellem nyt og gammelt.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Samuel Ringgaard Davey