Projekt
Denne tilbygning til parcelhuset fra 1969 kan nærmest karakteriseres som en pavillon i haven. Der er arbejdet med en løsning der lader lyset komme ind fra alle 4 verdenshjørner, med forskudte planer og med ovenlys. Der er skabt plads til leg, til fordybelse, til rekreation, til arbejde, til opbevaring. Siddevinduer i dybe vinduesnicher, masser af reoler til opbevaring og ikke mindst god kontakt til haven via store vinduer. Forskydelse i bygningens struktur giver mulighed for at trække lyset ind fra alle 4 verdenshjørner, Der er også skabt et mindre gårdrum mod vest, der dels danner et fint uderum, terrasseområde og dels trækker lyset ind i de omkringliggende rum. Haven og lyset er allestedsnærværende. Siddevinduet med udsigt til et blomsterbed, en pergola langs de store vinduer danner et skyggespil på gulvet og de store tagudhæng mod syd og vest mindsker den direkte sol men lader lyset passere. Tilbygningen opføres i bæredygtigt træ uden gift. Ovenlyset markere overgangen mellem de to rum og de 4 trin fra mellemgang til stue. En indbygget skydedør kan separere de to rum, hvilket betyder at stuen fremtidigt også kan bruges som værelse.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Joachim Bergh