Projekt

Transformation af villa fra 1900 til moderne hjem med renovering

Patriciervilla
  • Æstetisk sammenhæng
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Sammenhæng med uderum

Villaens oprindelige karakter og æstetiske kvaliteter fra begyndelsen af det 20. århundrede ønskede man at bevare. Ejendommen fra 1900 rummer stor historisk betydning med klassiske proportioner, detaljerige facader og originale materialer, som man gerne ville fremhæve og videreføre. Samtidig var der et ønske om at tilpasse boligen til nutidens krav om funktionalitet, komfort og energioptimering.

Det gamle hus blev derfor totalrenoveret fra kælder til kvist. Alt – både inde og ude – er nænsomt istandsat, dog uden udskiftning af tagbelægningen. Nye og omdannede vindues- og døråbninger skabte bedre adgang til dagslys og gav nye udgange til haven. Der blev lagt brede plankegulve i hele huset, og et nyt badeværelse med kig til søen blev etableret. Entréen blev åbnet op i fuld højde ved inddragelse af et tidligere værelse på førstesalen.

For både bygherre og arkitekt Morten Dalsgaard var det afgørende at finde en balanceret tilgang mellem det bevarende og det fornyende. Målet var en nænsom og tidssvarende transformation, hvor historiens arkitektoniske kvaliteter kunne forenes med moderne behov – og tilsammen danne en ny, tidløs helhed.

m4 Arkitekter har forestået skitseprojektering. Arkitekt Ole Vedsted-Jakobsen har forestået byggestyring.

Kontakt mig for at høre mere eller se mere på www.m4arkitekter.dk

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Lysdesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Morten Lie Dalsgaard