Tilbygning
Projekt
Arkitekt Morten Dalsgaard fra m4 Arkitekter hjalp en familie, som gerne ville udvide deres parcelhus fra 1960’erne med et rum til fordybelse og en vinterhave med udsigt til haven. Samtidig ønskede de at åbne huset mere op, så der kom bedre kontakt mellem køkken, spiseplads og opholdsstue samt mere dagslys gennem boligen.
Løsningen blev en vinkelbygning, der viderefører husets enkle formsprog og materialer. For at bevare den arkitektoniske helhed blev murstenene genanvendt i det nye murværk, og tilbygningen fik smigskårne udhængsbrædder og tilbagetrukket fundament ved vinduespartierne, ligesom i det oprindelige hus.
I forbindelse med ombygningen af køkkenet blev der også åbnet op gennem huset. Det gav en bedre sammenhæng mellem rummene og langt større glæde af dagslyset fra flere retninger.
Tilbygningen blev desuden udstyret med ovenlysvinduer, så familien fik fuldt udbytte af lyset og en stærkere forbindelse til haven og terrassen. Resultatet er en udvidelse, der både giver mere plads og føles som en naturlig del af det eksisterende parcelhus.
Kontakt mig for at høre mere eller se mere på www.m4arkitekter.dk
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Morten Lie Dalsgaard