Projekt
Huset havde før om- og tilbygningen ikke rigtig nogen direkte forbindelse til haven. Der var tidligere blevet udført en påbygning i form af en havestue med spiseplads, men denne fungerede ikke og vendte forkert i forhold til grunden og verdenshjørnerne.
Havestuen er blevet fjernet og i stedet er husets eksisterende længe med stue blevet forlænget. For at komme ned til haven er tilbygningen udført i to niveauer, så man fra den lave stue kan gå direkte ud i haven. Der er mod vest lavet en hævet terrasse, som man kommer til gennem en ny foldedør. Der er ligeledes en ny foldedør fra den lave stue ud til morgenterrasse og haven.
Der er så vidt muligt genanvendt de eksisterende vinduer i tilbygningen. Der er blevet rykket rundt på kældervinduer og det store vinduesparti, der tidligere sad i gavlen, er nu placeret som et siddevindue, hvor fra man kan sidde og nyde haven.
I det udvendige udtryk har det været vigtigt at tilbygningen ikke skulle se “påklistret” ud, men i stedet fuldstændig underlægge sig det eksisterende facadeudtryk. Dette er bl.a. gjort ved at blande gamle og nye tagtegl inden de blev lagt op igen, så man ikke kan se “skellet”.
Bygherre har ikke fået markant flere kvadratmeter, men de har til gengæld fået nogle, der er mere anvendelige, og med en langt bedre forbindelse til haven.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Per Hartwig