Hvis du ikke tidligere er stødt på Feng Shui i forbindelse med arkitektur og boligindretning, er du ikke den eneste. Men for arkitekt Henriette Reinwald Lambertsen hænger de to ting naturligt sammen. Essensen i mødet mellem Feng Shui og nordisk arkitektur er nemlig den samme som i enhver boligdrøm: at skabe hjem, som er rare at være i.
Lyt med i podcasten Drømmevillaen, hvor arkitekt Henriette Reinwald Lambertsen taler om god og harmonisk arkitektur og om at få en bolig i balance, samtidig med, at man skal håndtere byggeprocesser, reglementer og lokalplaner.