Projekt

Det stilsikre ydre og det farverige indre - renovering af villa

  • God akustik
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Æstetisk sammenhæng

En gennemgribende renovering og modernisering af villa i Klampenborg.

Et stilrent ydre med stålgrå stålfals plader på både facade og tag. Egetræsvinduer med varme og legende placeringer for både det gode kig og lysindtag. Udearealer er belagt med klassiske gule teglmursten. Et fint samspil mellem robuste og varme materialer.

Det indvendige gemmer på en usædvanlig fin kontakt mellem de forskellige rum i boligen. Stue og soveværelse ligger en halv etage over indgangsetagen med entre og køkken-alrum, og de tre børneværelser ligger en halv etage nede.
Denne oprindelige dynamik er der bygget videre på ved at indrette flere forskudte hemse i overetagen, der har loft til kip. Derudover er etableret et nyt højtsiddende vindue ved kip der giver mere lys ned gennem etagerne, sammen med de øvrige nye vinduesplaceringer og dørpartier.
Dertil har familien fundet glæden ved farver i boligen og valgt ens farver til både gulve, vægge og skabe, sågar badeværelsesarmatur, der på elegant vis understreger rummenes karakter og funktion.
Brugen af farver er ekstremt gennemført. Det gennemførte kan tage sig ud på mange måder, og i dette projekt er det farverne, men også de fine detaljer med de stålgrå stålplader og det varme egetræ, eller trappens smededetaljer.

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Lavenergiruder/vinduer
Varmegenvinding
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Daniel Nielsen