Tilbygning
Projekt
I denne case rådgav arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter, hvordan et parcelhus fra 1963 kunne ombygges og udvides, så en familie med tre teenagere fik mere plads og en bedre balance mellem fællesskab og privatliv. Familien ønskede både flere velfungerende kvadratmeter og en bolig, der passede bedre til deres hverdag.
Løsningen blev en tilbygning på 36 kvadratmeter med separat forældreafdeling, eget badeværelse og udsigt til haven. Forældresoveværelset fik direkte adgang til terrassen, så den nye afdeling blev et roligt og tilbagetrukket område i boligen. Samtidig blev det oprindelige hus bygget om, så familiens fællesrum blev mere åbne, lyse og anvendelige.
En vigtig del af projektet var etableringen af et nyt køkken-alrum med plads til hele familien. Her blev der lagt lyse trægulve med gulvvarme, og de gamle radiatorer kunne fjernes, så rummene fik et enklere og mere roligt udtryk. Derudover blev der skabt en ny gang med god opbevaringsplads og ovenlys, som binder huset bedre sammen.
Udvendigt blev den oprindelige røde murstensfacade frisket op med hvid filtsning, som gav huset et lettere og mere moderne udtryk. Resultatet er en harmonisk bolig, hvor både tilbygning, ombygning og facaderenovering bidrager til, at familien nu kan samles og samtidig trække sig tilbage i hver sin afdeling.
Kontakt mig for at høre mere eller se mere på www.m4arkitekter.dk
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Thomas Hjort