Projekt

Havudsigt fra badekarret - et ufravigeligt bygherrekrav

Huse fra 00'erne og frem
  • Mere plads
  • Sammenhæng med uderum
  • Nem vedligeholdelse

En familie i Københavnsområdet havde fundet deres drømmegrund nær havet. Nu ønskede de at få tegnet og bygget deres drømmehus, og derfor tog de kontakt til m4 Arkitekter.
Arkitekt Thomas Hjorts løsning blev et nybyggeri i historicistisk stil med smukke arkitektoniske detaljer. Resultatet opfyldte desuden familiens ufravigelige krav om at få havudsigt fra badekarret.

Det er en velkendt udfordring at bygge nær kysten, fordi bygge- og beskyttelseslinjer gnaver sig ind på byggefeltet. Desuden er kommunerne meget opmærksomme på ikke at skabe præcedens i disse områder. Arkitekt Thomas Hjort sørgede for, at det nye hus levede op til alle byggekrav for området.

For familien var det vigtigt at få skabt et hjem med et godt og allergivenligt indeklima. Derfor foreslog arkitekt Thomas Hjort, at det nye hus skulle være et fuldmuret byggeri med varmeveksler og ventilationsanlæg. Derudover blev der lagt vægt på at finde materialer til boligen, som ikke afgiver gasser og har allergivenlige overflader.

Bygherren, som var håndværkeruddannet, var stærkt engageret i hele byggeprocessen. Der er blevet lagt adskillige hundrede arbejdstimer med bl.a. at finde de rigtige materialer, anlægsarbejder, arbejdsmand og tilsyn.
For at sikre en gennemført stil, er der valgt ægte gipsstukprofiler, massive fyldningsdøre, og indfarvet pudsemørtel til filtsning af facaderne. Desuden er blevet installeret ikke mindre end 350 meter færdigmalede lister.
Lysinstallationen kan dæmpes fra alle kontakter, og gulvvarmen giver en god og jævn varmefordeling på alle kvadratmeterne.

Bygningens hovedrum er alle placeret, så familien får bedst mulig udsigt. Fra køkken-alrummet i stueetagen er der 180 graders udsigt mod kysten. Der kommer masser af dagslys ind gennem de 3 meter høje vindues- og dørpartier, som vender mod haven og kysten.
På første etage er der udsigt til havet fra soveværelset og direkte, niveaufri adgang til tagterrassen. Havudsigten kan selvfølgelig også nydes fra badeværelset, hvor badekarret er placeret direkte foran vinduet.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Thomas Hjort