Tilbygning
Projekt
I denne case rådgav arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter, hvordan en ny palævilla kunne tilpasses grunden, udsigten og lokalområdet, så familien fik deres drømmehjem med både klassiske proportioner og moderne komfort. Opgaven var at skabe en villa, der udnyttede den enestående søudsigt bedst muligt og samtidig faldt naturligt ind i omgivelserne.
Projektet blev udviklet i tæt samarbejde mellem arkitekt og boligejer. Allerede i den indledende idé-workshop blev familiens ønsker omsat til de første skitser, og her blev det tydeligt, at huset skulle have en størrelse og karakter, som harmonerede med området. Resultatet blev en arkitekttegnet palævilla på cirka 350 kvadratmeter, hvor både helhed, placering og planløsning er gennemtænkt fra start.
Udsigten blev det naturlige omdrejningspunkt for villaen. Arkitekten arbejdede målrettet med at lade blikket bevæge sig gennem boligen, så søen og haven opleves som en integreret del af huset. Derfor blev villaen udformet med store vinduespartier mod haven og med en planløsning, der giver udsigt fra flest mulige rum. Allerede fra hallen mødes man af lyset og udsigten, som er med til at give boligen en særlig ro og storslåethed.
Samtidig blev de arkitektoniske detaljer afstemt, så villaen både fik et klassisk udtryk og en nutidig funktionalitet. Arkitekten frarådede for eksempel småsprossede vinduer overalt, fordi de ville begrænse udsigten, og foreslog i stedet en løsning, hvor palævillaens stil blev bevaret uden at lukke landskabet ude. På den måde blev huset formet med respekt for både arkitekturen og stedet.
Kontakt mig for at høre mere eller se mere på www.m4arkitekter.dk
Kunden har ikke ønsket at oplyse priser, derfor er de angivende priser ikke retvisende.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Thomas Hjort