Projekt

Landejendom i den skønneste natur med wellness facilitetter

  • Æstetisk sammenhæng
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum

Kig til naturen fra alle rum er et af kriterierne for denne skønt beliggende landejendom. Derfor er rummene tilrettelagt på en sådan måde at alle rum har udkig til mindst 3 verdenshjørner. Derudover er husets planløsning tænkt som en åben, stram og symmetrisk struktur, der muliggører spændende kig på kryds og tværs.
Huset, der er et klassisk længehus med saddeltag, er disponeret med to værelser samt et badeværelse i hver ende. I den ende tættest ved entrén bruges værelserne til to hjemmekontorer samt gæsteværelser. I den anden ende til to soveværelser. I midten af huset er køkken og opholdsrum placeret som et gennemgående rum med udsigt over sø og marker samt til terrasse mod vest.
Materialevalget er udvendigt brun tegl og lyst ståltag med klikfals og skjulte tagrender. Indvendigt fremstår huset med store grå keramiske klinker, douglas og hvidt.

Bæredygtige tiltag

Biodiversitet
Omfangsdræn
Faskiner
Regnvandsopsamling
Jordvarme

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Tina Zaber