Projekt

Langdalshøj - en landejendom i harmoni med naturen

  • Æstetisk sammenhæng

Omgivet af kuperet terræn med lyngbakker, fyrretræsskov, gigantiske rododendron, samt løvskov, ligger Langdalshøj, med udsigt til den nære natur, og kig mod sø og skov i horisonten. Ankomsten til huset sker af den naturligt svungne grusvej, der leder til gårdspladsen, hvorfra der er adgang til garage og gårdrummet, som nænsomt afskærmet skaber et rum for ankomst og ophold.

Husets hesteskoform skaber spændende kig på tværs af boligen og til det indre gårdrum, og giver udsigt til den storslåede natur fra samtlige rum. Stue og køkkenalrum er trukket frem mod lyset i syd, hvor overdækkede terrasser og veranda skaber rammen for det gode udeliv.

I østfløjen ligger garage, bryggers og masterafdeling, mens der i vest fløjen er disponeret med værelser, kontor, keramikværksted og forbindelse til kælderen. Langdalshøj er tænkt opført i en rolig materialepalette med tegl, strå og træ som de bærende elementer, der naturligt indskriver sig i harmoni med naturen.

Rådgivning omfattede

  • Skitseforslag

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Rasmus Bak