Projekt

Minimalistisk villa i flere niveauer på kuperet bygrund

Huse fra 00'erne og frem

371,5 m² L-formet familiebolig med fire split-niveauer og integreret garage.

Huset er defineret af en skarp og enkel geometri med en vinkel, der flankerer hjørnegrundens to vejsider og tilbyder en afskærmet ankomst.

Mod nord og øst understøtter de signaturgivende vinkelvinduer effekten af den skarpe geometri ved at skære sig ind i facaden og tag. Placeringen af disse højtsiddende vinduer indrammer udsigten, bringer horisonten ind og tilbyder således et roligt view uden at gå på kompromis med privatlivets fred.

Ved at skabe en kontrast til den udvendige vinkel, åbner huset sig mod haven der orienterer sig mod syd og vest. Her er der store overdækkede glaspaneler og niveaufrie overgange, der forbinder inde og ude. Ændringerne i niveauer hjælper med at differentiere de enkelte rum og tilføjer en følelse af dynamisk rummelighed til den strenge geometri og sammensætning af materialer.

Betonvægge støbt in-situ, giver en fysisk forbindelse gennem huset, når de strækker sig fra indkørslen og skråningen til stuen og køkkenet og bliver således nøgleelementer bag den omgivende hvide facade. Betonvæggenes omhyggeligt designede støbefelter skabt af forskalling og koniske huller spiller en stor rolle i husets identitet og dekoration.

Husets materialemæssige kernefortælling er det rå og forfinede. Beton og træ i samspil danner både kontraster og helhed.

Interiøret består af specialfremstillede snedkerier i douglastræ og linoleum, herunder badeværelsesmøbler, døre, borde, skabe og køkken. De udendørs områder er designet til at skabe en sammenhæng med de indendørs boligarealer, og havens træer er placeret med fokus på at skabe en afbalanceret udsigt med privatlivets fred.

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Sebastian Schroers