Projekt

Moderne bolig på skrånende grund - med udsigt til Koldinghus

Huse fra 00'erne og frem
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Æstetisk sammenhæng

På en meget skrånende grund med udsigt til Koldinghus har Lundhilds tegnestue fået til opgave at tegne en ny, moderne bolig, som trækker det optimale ud af det kuperede terræn.

Boligen er indrettet med to plan, hvoraf de primære opholdsrum er placeret i stueplan. Boligen byder velkommen med en lys og åben entré, der skaber kig til haven. Mod havesiden vil denne etage være hævet over terræn og indrettes med en overdækket terrasse, hvorfra udsigten og solen kan nydes igennem dagen.

I kælderplan, som delvist fremstår som en fuld etage, placeres gode værelser, kontor samt bryggers. Herfra er der direkte udgang til haven.

Materialemæssigt opføres boligen med murstensfacader, som brydes af mindre felter med træbeklædning. Visuelt indrammes stueplan af en zinkbeklædt stern. Udhænget udføres med en listebeklædning af træ som er med til at give varme til terrasserne.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Steen Bjørn Lundhild