
Projekt
Det arkitekttegnede hus i varme naturmaterialer giver en glidende overgang mellem ude og inde. Villaen får en imødekommende ankomst via terrassen til en lys entré hvor der er et langt kig gennem huset. Villaen opleves som lyst & sammenhængende uden spild-m2 til unyttige gangarealer. Det åbne lyse alrum har et stort dybt rundt vindue, som samtidig fungerer som en slags alkove med udsigt over haven. Overalt er der varme bæredygtige naturmaterialer.
Den moderne elegante designvilla er beliggende centralt i Herning og er optimeret for lys og familieliv. Villaen har 4 værelser incl. kontoret, som ligger i åben forbindelse med terrassen Det samme gør stue, alrum og et moderne funktionelt køkken.
Tagkonstruktion med stort tagudhæng giver maksimalt energi- og lysindfald om vinteren - uden overophedning om sommeren, hvor solen står højt, og udhænget beskytter også sydfacaden og det klimavenlige træværk.
Blandt andre klimavenlige løsninger kan nævnes: Solceller med opladning af batteri og elbil, ventilationsanlæg med varmegenindvinding for optimal indeklima og genudnyttelse af varmen i vinterkulden. opsamling af tagvand til havevanding osv.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Lars Christensen