Nybyggeri
Projekt
Dette hvide punkthus er beliggende ned til Søllerød Sø, med udsigt over haven og vandet. Lundhilds tegnestue har valgt at integrere bygningen i den skrånende grund ved at skyde bygningskroppen ind i skrænten, så den tilpasser sig stedet.
Ankomsten til huset er i stueplan med voksenafdeling, opholdsstue, samt køkken-alrum. I gangarealet er der anvendt smukke detaljer og døre i glas. Dette sikrer et naturligt lysindfald gennem huset, samtidig med at det lydisolerer.
Derefter bliver man ledt ned i kælderetagen med børneafdelingen og multirummet. Børneværelserne åbner sig op mod den grønne have, mens stuen har udsigt til søen.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Steen Bjørn Lundhild