Projekt

Moderne villa med udsigt over skovene og Sølandskabet

Huse fra 00'erne og frem

299 m² familiebolig.
Hus med to niveauer, hvoraf parterreniveau med integreret garage er bygget ind i skråningen.

På toppen af det bakkede landskab er denne villa placeret ind i terrænet på den skrånende grund. Villaen er i to plan og er udført i in situ støbt beton. Omkring betonen folder taget sig i sort træbeklædning og danner overdækninger og terrasser. Taget og overdækningerne er roteret og vinklet, så 1. salens storslåede udsigt til Sølandskabet og skovene indrammes, samt skabe rum omkring huset. De store rumhøje glaspartier, og det sammenhængende trælisteloft, gør at inde og ude flyder sammen, og opleves som større rumligheder.

Ankomsten til huset sker via det overdækkede vognly, hvor der også er forbindelse til baghaven via trappen langs betonmurene. Parterreetagen indeholder Entré, Bryggers, depot, bad og to værelser. På 1. salen er husets leve rum placeret, som et stort sammenhængende rum indeholdende køkken, spiseplads og stue, med åben trappeforbindelse til entré på ankomstplan. 1.salens bagerste del indeholder masterafdeling med soveværelse, walk-in og badeværelse, med separat udgang til baghavens terrasse.

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Sebastian Schroers