Projekt
Da den helt unikke grund kom til salg, var bygherre slet ikke i tvivl om, at det var her, de skulle bygge deres drømmehus. Grunden skråner ned mod en stor sø i det skønne Nordsjælland og ligger med skoven i baghaven. Huset ligger altså som en transparent æske mellem sø og skov, og det var derfor af stor betydning for projektet at skabe ophold på begge sider af huset og mest mulig udsyn til naturen rundt om huset.
Huset skulle være så let og luftigt som muligt i sit udtryk over jorden, og underetagen ligger delvist gravet ind i skrænten som en tung ”base” i beton.
Huset er opført som et sommerhus men tænkt til på sigt at skulle fungere som et helårshus. Materialerne er robuste og langtidsholdbare men uden at ”larme” for meget. Her er det nemlig omgivelserne, lyset og naturen som primært tegner rummene og arkitekturen.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Nanna Bering