Projekt

Ny udestue forbinder smuk murermestervilla med haven

Murermestervilla
  • Æstetisk sammenhæng
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum

I dette projekt har vi renoveret murermestervillaens udestue, så den passer med villaens sjæl, men også giver mulighed for at lade inde- og udeliv flyde helt sammen. To af udestuens facader er sprosserede foldedøre, som kan foldes helt til side og udviske overgangen til terrasseområdet og haven. Terrassen er udført i træ, som er varmt og behageligt at opholde sig på. I udestuens udhæng er der mod syd og vest bygget markiser ind i konstruktionen, så de uden at gå på kompromis med det æstetiske, kan sikre at udestuen ikke bliver overophedet. De giver også overdækning på terrasseområdet. I terrassen er der trukket installationer, så et mobilt udekøkken kan kobles til om sommeren.
Mod gaden er udestuen og terrasseområdet afskærmet fra indbliksgener af halvmure og beplantning. Muren ved terrassen virker som værn og har en indbygget siddeniche.
Formgivning og materialer er valgt i respekt for murermestervillaens eksisterende udtryk og taler sammen med villaens detaljegrad.

Bæredygtige tiltag

Lavenergiruder/vinduer
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Havedesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Søren Sarup