Projekt

Nybyggeri i to etager med udsigt til Roskilde Fjord

Huse fra 00'erne og frem
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Sundt indeklima

Idéen bag denne to-etagers bolig på Haraldsborgvej i Roskilde tager afsæt i grundens beliggenhed. Ved at bygge i to etager er der skabt udsigt over både Roskilde Fjord og til byens varemærke, Roskilde Domkirke.

Arkitektonisk tager boligen udgangspunkt i LEH 27-modellen, der er justeret til bygherres behov og grundens potentiale. Bl.a. er der tilføjet en altan med udgang fra stuen på første sal.

Lyd og lys har haft en høj prioritering. For at lukke omgivelserne og lyset bedst muligt ind i huset er der etableret flere store vinduesarealer. Der er monteret solfiltre på vinduerne mod syd og vest for at sikre et behageligt indeklimaet. Akustikfelter er ligeledes med til at kvalitetssikre indeklimaet, fordi man på den måde undgår klanglyd i et stort køkken-alrum med højt til loftet.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Steen Bjørn Lundhild