Ombygning
Vi byggede i 2007 et nyt hus inde i det gamle stråtækte længehus fra 1800-tallet, med bindingsværk/kampesten, som var en del af det bevaringsværdige område, ved Mossø. Projektet startede med en afstivning og genbrug af det eksisterende facader og rydning af husets indre. Der blev derefter opført et nyt muret hus på sit eget fundament og med en ny bærende konstruktion for taget, indenfor de eksistrende historiske mure. Huset har nu en bærende kerne med bad og installationer, friholdt fra ydermurene. Ovenpå kernen er der er skabt en stor åben 1. sal/ hems, fri af ydermurene og med kik ned til stueetagen. Alle huset installationer er nye og huset er velisoleret til hele året. Det forsynes med varme af et jordvarmeanlæg.
I 2012 bad en nye ejer mig om at tegne en lade på grunden. Efter lange forhandlinger med myndighederne. fik vi lov til at opføre projektet, Vi opførte laden i en tømmerkonstruktion, med en isoleret kerne, beklædt med sortmalet cedertræ på facader og tag. Laden lukker sig sammen om sig selv, som en annonym æske, med plads til dens indre funktioner: udekøkken i kampesten, opbevaring til maskiner, jordvarmeanlæg, brænde mv. tilgås alle udefra.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Michael Laurits Lange