Nybyggeri
Projekt
Lundhilds Tegnestue har skitseret en ombygning af denne store villa i rød teglsten. Projektet gik ud på at skabe en direkte forbindelse mellem de to etager og sekundært at modernisere boligen.
I stueetagen skabes der et stort køkken-alrum i forlængelse af en naturligt oplyst opholdsstue. Der integreres en voksenafdeling med separat walk-in-closet og badeværelse. Mellem de to etager er der en hall, med en unik trappeløsning og døre med glaspartier i, for at sikre at lyset når ind i alle rum. På første sal er der, tre værelser et multirum og et badeværelse. Overordnet er det lykkedes at optimere flowet i boligen betydeligt og trække en masse lys ind i boligen.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Steen Bjørn Lundhild