Projekt

Renovering af modernistisk arkitekturperle

Restaurering
Den modernistiske villa
  • Æstetisk sammenhæng
  • Sammenhæng med uderum
  • Familievenlige løsninger

Nodo Arkitekter har forestået en opfattende renovering af en unik arkitektonisk perle, der oprindeligt er opført som direktørvilla til Jaka slagterierne i Brabrand.

Villaen ligger smukt placeret med skoven i ryggen og med udsigt til by og vand foran sig. Formsproget er modernistisk, med svævende dæk, kampestensfacade, søjler og skarpe linjer. Det er tydeligt at villaen er tegnet specifikt til stedet, hvor den nærmest smelter sammen med det omgivende, kuperede terræn.

I 2008 blev villaen forladt, og siden fik den lov at forfalde. Da de nuværende ejere overtog huset, stor den som en ruin, med smadrede bygningsdele, graffiti inde som ude, og en vildnæs af en have, hvor brombærkrattet var på vej ind ad de ituslåede ruder. Nodo arkitekter fik opgaven med at få villaen bragt tilbage til sin tidligere storhedstid, og samtidig føre boligen frem til nutiden:

»Det er virkelig en spændende opgave at få som arkitekt. Vores fornemste opgave har været at bevare og fremhæve alle kvaliteterne i det ikonisk byggeri – og få dem til at gå op i en helhed med en moderne familiebolig,« forklarer Louise Balle Rosbjerg, arkitekt og partner i Nodo arkitekter.

Husets ydre udtryk er der ændret minimalt på. De nye vinduer går til gulv, idet der er indlagt gulvvarme overalt, hvor de originale vinduer havde et blænd stykke i bunden der skjulte en lav radiator. Tag og gulv er blevet efterisoleret, for at imødekomme moderne energikrav, men hele tiden med respekt for arkitekturen.
Inde i huset er plantegningen ændret en smule, i forbindelse med renoveringen, da den originale plantegning bar præg af den tid huset var designet i, fx med et lille køkken der lå for sig selv. Der er væltet en mur og skab et smukt og gennemlyst køkken-alrum, hvor de nuværende ejere kan være sammen, og også samle venner og familie. Udsigten over ådalen og sammenhængen med skoven i baggrunden er tænkt ind i den nye planlæsning, hvor også terrasser og uderum er optimeret, og i dag ligger som forlængelse af huset rum.

Renoveringen begyndte i oktober 2019 og i april 2020 stod villaen færdig.

Huset er oprindeligt tegnet af arkitekterne: Knud Blach Petersen og Herbert Jensen og opført i 1956.

Bæredygtige tiltag

Lavenergiruder/vinduer
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Energirådgivning
  • Interiørdesign
  • Lysdesign
  • Havedesign
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Myndighedsprojekt
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Louise Balle Rosbjerg