Nybyggeri
Nær Saltum ligger dette sommerhus i et fredet og naturskønt område. Den jyske vestkysts rå natur er en vigtig del af stedets karakter, og huset er tilpasset det omkringliggende landskab. Når man træder indenfor, oplever man også landskabet - de store vinduespartier lukker lyset og naturen ind.
Både facade og tag er beklædt med cedertræ, mens de udvendige vinduer er udført i aluminium i en tone, der ligger tæt op ad cedertræet. Det skaber et roligt og sammenhængende udtryk.
Indenfor er materialerne holdt enkle med gulve i douglas og teglklinker samt varme toner på væggene. Materialerne og farverne skaber en sammenhæng mellem huset og den omkringliggende natur.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Lars Bo Poulsen