Projekt

Tilbygning til et Johan Christensen hus

Typehus fra 60-70'erne
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Familievenlige løsninger

I 50'erne blev kvarteret omkring Kongevejen i Virum udbygget - de første standardiserede parcelhuse blev opført her af arkitekter som A. Brøcher-Nielsen og Johan Christensen & Søn.
Dette hus er et såkaldt ’Standardhus III, No.107, tegnet af Johan Christensen & Søn i 1953 – opført i røde sten med lette partier med træ- og eternitbeklædning, bølgeeternit ”B6” beklædning på tag og slagger anvendt som en del af drænlaget under fundamentet – prisbillige huse, der eksperimenterede med og gjorde brug af tidens nye byggematerialer.
Johan Christensen & Søn er en af Danmarks allerstørste husbyggere – mere end 20.000 huse er der opført siden begyndelsen af 50’erne og særligt med det økonomiske opsving i 60’erne kom der for alvor gang i opførelsen af typehusene.
Så dette hus er et fint eksempel på et af de allerførste ’standardhuse’ som kom på markedet og som blev karakteristisk for den periode i udbygningen området omkring Kongevejene: Kongevejen, Kongsbjergvej, Kongevænget og Kongedalen.
Som flere af husene i området, har dette hus også en plan med såkaldt ’split-level’ – en værelsesføj mod vejen hævet over en høj kælder. Tilbygningen har givet et større køkken inkluderende en arbejdsplads, en forældreafdeling med soveværelse og et ekstra badeværelse – og en masse ovenlys.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Tom Mose Petersen