Projekt

Ombygning af villa på Thurø fra 70’erne

60'er og 70'er parcelhus
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum
  • Optimal udnyttelse af m2

Indledning:
Det eksisterende hus er opført i 1972. Det samlede boligareal udgør 196 m2, dertil kommer en kælder ligeledes på 118 m2.
Huset – er opført som grundmuret hus i tegl i gule tegl, med høj kælder og pudset sokkel. Vinduespartierne var 1- og 2-fags uden opsprosning, udført i træ og sortmalede.
Taget er et sadeltal med en taghældning på 45 grader, oprindelig belagt med grå eternitskifer - senere belagt med et ståltag, som var lagt ovenpå det oprindelige eternitskiffertag.
Gavl mod syd fremstår som åben med terrasse i niveau med stueplan og balkon ved 1. sal.
Den udførte ombygning tilførte som sådan ikke et større boligareal til boligen – men renoveringen af tagetagen omfattede opsætning af 4 nye kviste - et tillæg på 8,6 m2. Nuværende fodaftryk på grund bevaredes således.
Ombygning:
På 1. sal bevaredes den oprindelig disponering - et soveværelse, et garderoberum, et bad/toilet og en opholdsstue.
I opholdsstue og soveværelse blev lofter nedtaget og ført op til kip.
På tag blev der opsat 4 nye faldtagskviste med tag og flunker i zink, samt 2 stk. ovenlysvindue over trappeløb.
I gavl mod nord isættes et ekstra vinduesparti og ved gavl mod syd åbnes op med glas til kip og 5 dørpartier til terrasse.
I stueplan fastholdtes ligeledes eksisterende planløsning – i spisestuen isættes nye dørpartier mod terrasse i syd og haven mod øst – hvor terrasse videreføres.
Fra entré/mellemgang/trapperepos isættes dørparti mod haven i øst, således der herfra vil være direkte adgang til haven med ikke mindst kik til haven fra entréen.
Energi forbedringer:
Alle døre og vinduespartier blev udskiftet til partier med 3-lags energiglas i model som alu-træ.
På såvel 1. sal som i stueplan blev eksisterende gulve optaget og gulvvarme og nye gulve udlagt.
Ved oplægning af ny tagbelægning blev isolering af tag forbedret
Ny varmepumpe blev installeret

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Lavenergiruder/vinduer
Varmepumpe

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Tom Mose Petersen