Projekt
Tilbygningen til sommerhuset i Hou er opført som en længebygning med samme taghældning og orientering som eksisterende bygninger på grunden, forskudt en smule fra det oprindelige hus.
Tilbygningen er opført med et tilbagetrukket parti hvorfra der er udgang via glasdøre til henholdsvis have og en vestvendt terrasse.
Facaderne på det eksisterende hus består af nogle markante kvaderstensgavle og træbeklædte langfacader. Træværket på det eksisterende hus, som er i et bredt og rustikt format er blevet malet sort. Tilbygningens er opført med sortmalet træbeklædning i et smallere og præcist,
vandret format. Vindues- og dørpartierne fremstå som moderne åbninger i fuld højde.
Begge tage er siden fotograferingen blevet begrønnet med mos. I bygningens indre er stue og køkken lagt sammen til et køkken-alrum og tilbygningen indeholder således sommerhusets nye stue.
Der er placeret et nordvendt tagvindue som sammen
med vinduespartiet i østgavlen og de to mindre vinduer mod nord og syd skaber et lyst og venligt rum.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Pernille Lykke Christensen