Projekt

Unik tilbygning i kobber skabte sammenhæng og lys i boligen

Statslånshus
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum

Denne bolig fra 1940’erne var blevet for trang til familielivet - især entré, køkken og opholdsarealer manglede funktionalitet og var utidssvarende.

En omfattende til- og ombygning blev derfor løsningen. Resultatet er en indbydende og funktionel entré samt et nyt køkken i åben forbindelse med spisepladsen og opholdsrummet. Her er der indarbejdet nicher og hyggekroge, som flittigt bliver benyttet - særligt af familiens børn. Som ønsker har det nye opholdsrum skabt et velfungerende samlingspunkt til både hverdagslivet, og når der er gæster.

Tilbygningen åbner op mod terrassen og har store specialfremstillede ovenlysvinduer, der giver et fantastisk lys samt et smukt kig til trætoppe og himmel. Dette har stor betydning for familien, der tidligere savnede udsyn, dagslys og samspil med haven.

For at skabe et gedigent og unikt udtryk er der valgt en facade i kobber. I form og materialevalg skiller tilbygningen sig ud fra det oprindelige hus samtidig med, at det skaber et harmonisk sammenspil med de røde mursten og havens beplantning.

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme
Lavenergiruder/vinduer

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Havedesign
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Kim Pretzmann Olesen