Projekt

Villa med udsigt fik nyt liv og ekstra kvadratmeter.

Funkisvilla
  • Fokus på at udnytte grundens udsigt
  • Mere plads
  • Æstetisk sammenhæng

Tilbygningen er udformet i tæt dialog med bygherren med fokus på at skabe en helhedsorienteret løsning, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. Den eksisterende garage er ombygget for at opnå en øget loftshøjde, hvilket giver bedre rumfornemmelse og brugsmuligheder.

I parterre-etagen rummer tilbygningen et nyt værelse, mens stueetagen indeholder alrum, stue, køkken og bryggers – alle i direkte forbindelse med det eksisterende hus, så dagligdagens flow og sammenhæng styrkes.

Arkitektonisk er tilbygningen udført som en naturlig forlængelse af den oprindelige bygningskrop, hvor materialevalg og proportioner respekterer husets eksisterende karakter. Resultatet er en harmonisk helhed, der forener det gamle og det nye.

Rådgivning omfattede

  • Energirådgivning
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Samuel Ringgaard Davey