Projekt

Villa Mirage - den indrammede udsigt

Huse fra 00'erne og frem
  • Æstetisk sammenhæng
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Sammenhæng med uderum

Den smukkeste arkitektur udspringer ofte af den mest udfordrende grund. Villa Mirage følger terrænet på grunden, der skråner dramatisk i flere retninger. Ad forskudte trapper mellem blomsterbede når man den gyldne hoveddør. I hallen bydes man velkommen af udsigten over søen og skovene omkring den. De forskudte niveauer skaber en unik oplevelse med spændende forløb, hvor arkitekturen indrammer udsigten over søen og omgivelserne.

I spisestuen står køkkenøen som en monolit af egetræ i rummet. En skjult dør giver adgang til viktualierummet. Indendørs og udendørs forenes når de store glaspartier skydes til side, og betongulvet fortsætter ud på terrassen. Tagudhænget skærmer for sol og regn og skaber en dejlig veranda omkring hele huset. Masterbadeværelset er udført i smukke grå kvartsitskifer natursten, der sammen med den varme glød fra egetræet og den gyldne messing skaber en stemning af harmoni og velvære. Udsigten over vandet fra saunaen og badekarret fuldender rummet.

Bygningen består arkitektonisk af et trævolumen, der hviler på en base af beton. Den skulpturelle trappe midt i huset er badet i ovenlys, og leder med svævende trin nedenunder. Her gemmer vinkælderen og motionsrummet sig. Arkitekturen på kontrasten mellem den rå beton, egetræet og de bløde tekstiler. Villaen er skitseret hos Årstiderne Arkitekter og projekteret i samarbejde mellem Tid & Rum Arkitekter og Sweco.

Sammenspillet mellem natur, arkitektur, kunst og design danner et unikt hjem med et personligt udtryk, hvor helhed og detalje forenes.

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Lysdesign
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Thue Krog Andersen