Projekt
Villaen bygger sig ind i den skrånende grund med udgang til have og terrasse og sublim udsigt fra alle værelser og opholdsrum.
Arkitekturen er tegnet med en lukket facade som et symmetrisk smykkeskrin, der byder dig velkommen ved ankomsten. Fra vejen ses kun den øverste mindre etage. Mod vandet åbner facaden sig op og drager den smukke udsigt til bæltet ind i alle rum.
Villaen er i tre etager. Øverste etage med fri udsigt fra forældresoveværelse og bad. Ankomstetage med fælles opholdsarealer, køkken og arbejdsrum. Nederste etage med direkte udgang til terrasse og have er børneværelser og opholdsrum.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Julie Reinau