Modulsystemet er bygget af mdf, der er sprøjtelakeret hvidt og som med sine glatte, regulære overflader og vinkler fremstår moderne.
Selv om lejligheden er fra 1800-tallet og har stuk, så stikker de indbyggede modulmøbler ikke af rent æstetisk. Tværtimod så fremhæver møblernes enkle og tidløse design lejlighedens klassiske detaljer, forklarer Stig, der er medlem af Danske BoligArkitekter.
Det blev til ikke færre end 17 indbyggede modulmøbler og derudover udskiftning af alt vvs, el og alle gulve, før projekt ombygning var i mål.
Stig beskriver indretningsprocessen som tidskrævende på den gode måde:
Når du som arkitekt arbejder med at tegne et helt hus, en ombygning eller laver en indretning, handler det om at gennemtænke behov. Nøglen til løsningen er designet. Den rigtige løsning kommer ikke med et knips, men kræver, at du vender og drejer behov og mulige løsninger, og så vender det hele en gang til.
Lige meget, hvor billige og pæne Ikeas møbler er, så passer de aldrig hundrede procent til dine rum, hvorfor du ender med en del spildplads.
Stig er oprindeligt uddannet murer, senere bygningskonstruktør og til sidst arkitekt. Det giver en solid både håndværksmæssig og akademisk ballast, som han trækker på i sit daglige arbejde som partner i firmaet Novaform Arkitekter. Især ægte materialer som træ, kalk og tegl ligger hans faglige hjerte nær, hvorfor han fx aldrig hører sig selv foreslå kunder, at de skal importere hårdt træ hjem fra Østen, når nu vi med Stigs ord har det fineste egetræ i Danmark. I lejligheden er der også brugt en del træ og med assistance fra en inventarsnedker brugt en del penge på at lave tilpassede møbler. En sum penge, som Stig understreger, måske nok kan se svimlende ud på papiret, men som på den lange bane betaler sig selv hjem.
Lige meget, hvor billige og pæne Ikeas møbler er, så passer de aldrig hundrede procent til dine rum, hvorfor du ender med en del spildplads. Med tilpassede arkitektløsninger kommer inventaret til at matche ikke bare dine rum, men også dine behov.