Projekt

Ny planløsning gav ekstra værelse i funkislejlighed

  • Flere rum
  • Gode opbevaringsløsninger
  • Optimal udnyttelse af m2

Arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter blev kontaktet af en boligejer, der ønskede hjælp til at skabe en ny planløsning i sin funkislejlighed. Målet var at få plads til et ekstra værelse og samtidig udnytte lejlighedens kvadratmeter bedre. Arkitekten hjalp med at udfolde boligens potentiale og rådgav både om rumfordeling, indhentning af tilbud og valg af entreprenør.

Før ombygningen var der for meget spildplads i entre og gang. Ved at flytte vægge og blænde døre blev de overskydende kvadratmeter i stedet brugt til at etablere et nyt og lyst soveværelse. For at sikre dagslys på tværs gennem boligen blev der indsat en specialfremstillet smedejernsvæg med glas, som giver rummet karakter og samtidig bevarer fornemmelsen af plads. De valgte håndtag matcher lejlighedens oprindelige detaljer og skaber en fin sammenhæng med resten af boligen.

Det var også vigtigt for boligejeren at få en spisestue med god plads til gæster. Derfor tegnede arkitekten større åbninger mellem rummene, så forbindelsen mellem køkken og spisestue blev mere åben og naturlig. Samtidig fik både køkken og badeværelse en gennemgribende opdatering med specialdesignede løsninger, bedre opbevaring, gulvvarme og materialer, der løfter lejlighedens samlede udtryk.

Ombygningen har ikke alene givet boligen et ekstra værelse, men også mere dagslys, færre spildkvadratmeter, flere integrerede opbevaringsløsninger og en mere funktionel og harmonisk helhed.

Kontakt mig for at høre mere eller se mere på www.m4arkitekter.dk

Bæredygtige tiltag

Dagslys/passiv solvarme

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Thomas Hjort