Boligreportage

Husterapi

Camilla og Brian har langt om længe tilgivet deres hus, efter at det forrådte dem med fugt, skimmel og råd. Hvad der begyndte som et mareridt af en forsikringssag er nemlig endt med en ny arkitekttegnet førstesal og et helt igennem harmonisk hus.

Kan en ombygning fungere som en slags hus-terapi, der får beboere og hjem på god fod med hinanden igen? I Camilla og Brian Da Costa Carlsens tilfælde – ja.

Historien begynder, da Brian, højgravide Camilla og deres datter Julie kom hjem fra juleferie til en vandskade. Ikke den store katastrofe, selv om det da var ærgerligt i deres efterhånden nyrenoverede 1960ʼer-hus og spritnye køkken. Forsikringen blev orienteret, lækagen fundet og der blev sat en affugter op. I mellemtiden kom lille Elias til verden, og alt imens kørte affugteren stadig – efterhånden til spædbarnsfamiliens irritation.

Trappen er det første man oplever, når man kommer indenfor, hvor lyset vælter ned for oven. Det dobbelthøje rum er måske spildareal for nogen, men for mig en måde at skabe oplevelser og samtidigt holde bebyggelsesprocenten nede.

Da vi fandt ud af, at der var skimmel i tagspærene, knækkede filmen for os. Nu var der efterhånden gået et halvt år, vi var genhuset i et kedeligt industrikvarter og vi ville bare gerne hjem.

– Vi fik en taksator ud, der også undrede sig over, at der blev ved med at være fugtigt. Så tog han en prøve, hvor han gravede noget ubestemmeligt op fra under gulvet. Jeg kunne nærmest se på hans ansigtsudtryk, at den ikke var god, fortæller Brian.

Det, som taksatoren gravede frem under gulvet, var slagger – et populært fyldmateriale fra husets barndom. Problemet er, at når slaggeren bliver fugtig, så er det umuligt at få tørt igen. Der var derfor ingen anden løsning end at bryde alt gulvet op og at få udbedret skaderne. Da lille Elias var 8 dage gammel blev familien genhuset. Imens viste udgravningen skimmel under gulvbrædderne i alle husets rum, og da der blev pillet ved lofterne, også problemer med taget.

– Da vi fandt ud af, at der var skimmel i tagspærene, knækkede filmen for os. Nu var der efterhånden gået et halvt år, vi var genhuset i et kedeligt industrikvarter og vi ville bare gerne hjem. Forsikringen dækkede ikke skaden på taget, og det eneste vi hørte var: flere reparationer, flere omkostninger, flere penge. Omvendt hang vi jo på det her hus og måtte gøre noget. Så midt i elendigheden valgte vi, trods alt, at prøve at se positivt på det hele, bruge flere penge og få realiseret nogle af de drømme, vi havde for huset. Det var faktisk en lettelse, at nå frem til det punkt, fortæller Brian.

Det var her, at Morten Dalsgaard fra m4 arkitekter kom ind i billedet.

– Morten (Dalsgaard, red.) er et positivt, roligt menneske – lige det vi havde brug for. Han havde stor empati for vores situation, og da vi sad på terrassen og fortalte om vores ideer og ønsker, begyndte han at skitsere og tegne med det samme. Imens sad vi bare og smilede – for nu begyndte vi at tænke i drømme og muligheder frem for bare skader, ulykke og økonomi, fortæller Brian.

Med arkitektens hjælp begyndte den husterapi og ombygning, der skulle vende familiens ulykke til en fordel og forvandle det fladtagede 60ʼer-hus til en skarp og moderne villa med en ny overetage.

– Det var faktisk på vores allerførste møde, at idéen om det høje rum med kig til hanebåndene i midten af huset opstod, fortæller Brian.

Arkitekt Morten Dalsgaard var i det hele taget fortrøstningsfuld, da han kom på opgaven og holdt fokus på at skabe plads og oplevelser i det ombyggede hus.

– Da fugtproblemerne var blevet løst, fejlede huset jo ikke noget. Hovedgrebet med ombygningen har været at vise – både ude og inde – at der er kommet en førstesal på. Trappen er det første man oplever, når man kommer indenfor, hvor lyset vælter ned for oven. Det dobbelthøje rum er måske spildareal for nogen, men for mig en måde at skabe oplevelser og samtidigt holde bebyggelsesprocenten nede. Der kommer ofte nogle gode ting ud af at skulle få sådan et regnskab til at gå op, fortæller arkitekt Morten Dalsgaard.

I den nye planløsning har hele familien fået soveværelser på den nye førstesal, og åbenheden til overetagen gør huset mere overskueligt og sætter de nye kvadratmeter i spil i indretningen, sådan som familien ønskede sig det.

– Vi var bange for ikke at komme til at bruge førstesalen, og var meget optagede af, at det ikke bare skulle blive et sted, man kun gik hen for at sove, siger Brian.
Trappen op til de 60 nye kvadratmeter har Camilla og Brian selv udtænkt ned til mindste detalje.

– Det var en god, afgrænset opgave, vi kunne hygge os med i ombygningen – en spændende og positiv proces. Trappen er jo en vigtig ting – den er hele nøglen til huset og det første, man møder, når kommer indenfor, siger Brian.

Udefra er huset mærkbart forandret, og det originale flade tag er erstattet af et klassisk sort tegltag på husets midterste krop. De oprindelige gule mursten er blevet filtset, og den nye overetage ser ud, som om den hører hjemme her og altid har gjort det.

– Det oprindelige hus havde en meget enkel form, og det er det tema, vi har ført videre. Førstesalen er tænkt som en forlængelse af huset med den samme facade, der fortsætter opad. På den måde ser det heller ikke så bombastisk ud, og de to husdele spiller fint sammen, siger arkitekt Morten Dalsgaard.

Camilla og Brian Da Costa Carlsen har i dag tilgivet deres hus for, at det forrådte dem, da de allermindst havde brug for det. Men som med alle store kriser, tager det tid at komme sig over dem.

– Det var meget surrealistisk at flytte hjem igen – vi havde jo aldrig rigtig prøvet at bo her med to børn. Camilla og hendes indretning var den bærende kraft i, at vi faldt på plads så hurtigt, som vi gjorde. Det tager tid at komme tilbage til sit hus efter sådan en omgang, men i dag er vi super stolte over alle de beslutninger vi har taget, siger Brian Da Costa Carlsen.

KORT OM BYGGEPROCESSEN

Tid: Fra arkitekt Morten Dals­­gaard (m4 arkitekter) kom på pro­­jektet gik der et år, til huset stod færdigt. Dette dog kun fordi familiens bygge­­sag blev skrin­­lagt og bremset i kommunens bygge­­for­valt­ning i over et halvt år, da der blev draget tvivl om grundens størrelse og der­­med den til­­ladte be­­byggelses­­pro­cent. Dette blev dog løst ved aktiv ind­­sats fra arkitekt og land­­in­spektør, der holdt på deres be­­regninger og familiens ret.

Styring: Arkitekt Morten Dals­­gaard tegnede pro­­jektet til og med myndig­­heds­pro­jekteringen. Materiale­­valg og sam­­arbejde med entre­prenør stod familien selv for. Camilla og Brian Da Costa Carl­sen var gen­­huset under hele byggeriet.

Entre­prise: Op­delt i 2 etaper / entre­priser, for­­sikrings­­entre­prisen med råd­givning og sags­­be­­handling og den om­­fattende ud­­grav­ning og re­­etablering efter fugt­­skaden blev ud­ført af entre­prenør Michael Bygum, mens arkitektens over­etage og det nye tag, inder­vægge og gulv samt projektering, ingeniør­be­regninger og pro­jekt­styring blev udført af entreprenør Bo Filten­­borg.

Interiør: Alle materiale­valg har familien selv stået for, lige­som Brian og Camilla selv har designet trappen, der er produceret og opsat af Trappe­manden. Køkkenet var des­uden blevet re­noveret kort før vand­skaden og blev pillet ned og sat op igen under om­byg­ningen.

Største udfordring: At holde hovedet koldt i en om­byg­ning, der havde det værst tænke­lige ud­gangs­punkt, nemlig et om­fattende fugt- og skimmel­pro­blem. Her­ud­over problemer med kommunen ift bygge­rettigheder.

– Grunden til, at det her gik godt, er, at vi havde pro­fessionel hjælp på hele vejen. Både fra arkitekten og fra land­inspektøren, der holdt på deres fag­lige stolt­hed og ret, og som i sidste ende skabte mulig­heden for, at det over­hovedet blev muligt at kunne bygge huset, lige som vi ønskede det, siger Brian Da Costa Carl­sen.

Familiens bedste byggeråd

  • Skab et godt arbejds­miljø for de hårdt­arbejdende hånd­værkere. Du kan være en motivator for, at de bliver glade for det pro­jekt, de arbejder med, og det smitter som regel af på kvaliteten.
  • Få pro­fessionel råd­giv­ning. Vi havde stor gavn af både arkitekten og land­inspektøren, der holdt på deres fag­lige stolt­hed, og som i sidste ende skabte mulig­heden for, at huset kunne bygges, lige som vi ønskede det.
  • Lav collager af ud­klip fra blade og print fra nettet med jeres tanker og drømme om materiale­valg, farver og det ud­tryk, I går efter, rum for rum. Det bliver langt nemmere at visua­lisere og for­klare til de ud­førende, som får lettere ved at for­stå, hvor­dan I ønsker det ende­lige resultat. Resultatet bliver så i sidste ende meget tæt på drømmen.
  • Det tager lidt tid at falde på plads i de drømme, man har haft. Især når bygge­pro­cessen be­gynder negativt. For­lang ikke af om­verdenen, at de skal for­stå, hvor­dan I har det. Der går noget tid, før man tænker, at det var det hele værd.

Arkitektens råd – når skaden er sket

  • Tag en arkitekt med på råd. Arkitekten kan se muligheder i al elendigheden, har ikke samme følelser på spil og kan holde hovedet koldt i en svær situation. Man har brug for en professionel med ja-hat og nogle positive briller på. En, der ikke er for præget af, at huset har taget røven på én.

Morten Dalsgaard (m4 arkitekter)

Morten Lie Dalsgaard

Morten Lie Dalsgaard