Projekt

Transformation af byhus

  • Æstetisk sammenhæng
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af dagslys

Byhuset fra 1900 har gennem årene gennemgået flere om- og tilbygninger. Tilbage stod et hus, hvor både indretningen, trappen mellem etagerne og det ydre facadeudtryk fremstod meget rodet og utidssvarende. Der skulle altså ske noget markant for at bygherre kunne se sig selv bo i huset.

Huset har gennemgået en omfattende renovering med med en ny, moderne indretning og en energioptimering. I stueetagen er der etableret en ny trappeopgang og en helt ny ruminddeling med køkken-alrum, toilet og vaskerum.
Derudover har huset fået en ny og højere 1. sal med soveværelse med walk-in, badeværelse, en opholdsstue med åben til kip og desuden en siddealkove i forbindelse med trapperummet, hvorfra man kan kigge ud over byen og banegraven i Aarhus. Over ny 1. sal er der blevet plads til en hems, et loftdepot og ellers er der åbent til kip, hvor en række ovenlys giver et fantastisk dagslys og sikrer en naturlig ventilationsmulighed.

Et vigtigt parameter for bygherre var at facadeudtrykket på den nye tilbygning skulle forholde sig til det eksisterende hus med sine mange flotte murdetaljer i rød tegl. Der er valgt at udføre hele overetagen i skærmtegl, både facade, gavl og tagflade. Dermed opnås et stramt, moderne udtryk, der samtidig komplimenterer de gamle, blødstrøgne murstensflader på stueetagen.

Rådgivning omfattede

  • Interiørdesign
  • Lysdesign
  • Udbud og kontrakter for byggearbejdet
  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Per Hartwig