Projekt
I denne smukke skønvirke villa fra 1899 med højloftede, smukke rum og stuer i to etager, var hoveddør, indgang og entré pudsigt underprioriteret, ringe indrettet og upraktisk i anvendelse i hverdagen for beboere og gæster til huset.
Opgaven blev bogstavligt talt, hvis muligt, at skabe bedre, mere rumlig og bedre belyst adgang til boligen uden at flytte indgangen. Samtidigt er husets facader og udseende bevaringsværdigt med høje krav fra myndigheder til respektfuld og værdig udførelse af ønskede ændringer.
Løsningen viste sig lige for ved at sænke gulvniveauet lige indenfor døren og trappetrin udenfor, Etablere en højere hoveddør og placere to nye trin hensigtsmæssigt mellem det nye indgangsniveau og eksisterende gulvniveau samt etablere udvidet forbindelse ml. trapperum og ny garderobe med tilknyttet badeværelse i stueplan.
Rådgiver stod for analyse, idé, skitse og dialog med myndigheder.
Bygherre har selv forestået udførelse.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Marianne Seistrup